Forside

Se vores sponsorer. Vi siger tak til følgende virksomheder for deres støtte smiley

Kom og oplev en sommercamp spækket med aktion, sjov og livredderaktiviteter på Ocean Rescue Camp i Glyngøre

Ocean Rescue Camp d. 3.-4. august er for børn og unge mellem 8-18 år, der er vilde med vand, kan lide at være aktiv og gerne vil lære noget nyt. På Ocean Rescue Camp prøver de unge kræfter med øvelser, aktiviteter og konkurrencer inden for kystlivredning, sikkerhed og førstehjælp. Aktiviteterne foregår både på land og i vand. Det handler om at ha’ det sjovt, om fællesskab og holdånd og selvfølgelig om at lære noget nyt.

Ocean Rescue Camp afholdes af DGI i samarbejde med Durup IF Svømmeklub. Alle kan deltage – også børn og unge der ikke er medlem i Durup IF Svømmeklub. Da alle aktiviteter foregår ved Glyngøre Vandpark er det dog en forudsætning, at man kan svømme. Der er både Camp Basic og Camp Advanced hold.
 
Læs mere om de to Ocean Rescue Camps i Glyngøre, og find tidspunkt, pris og tilmelding på DGI´s hjemmeside.



Svømmeskolen med de almindelige svømmehold er sluttet for sæsonen. Vi glæder os til at se en masse svømmere igen, når den nye sæson starter op igen i uge 37. Datoer for hvornår tilmelding åbner annonceres senere.

Babysvømning svømmer hver lørdag kl. 9.00-11.00 til og med 22. juni før babysvømning holder sommerferie.

Konkurrenceholdene K1 og K1-Elite svømmer også fortsat indtil sommer

Velkommen til Durup IF Svømmeklub Fysisk aktivitet er vigtigt for velværet. Svømning er et rigtigt godt bud på fysisk aktivitet, der giver motion og et smil på læben, uden at overbelaste kroppen. Svømning henvender sig til alle aldersgrupper – for dem som helst vil lege, svømme "baner" eller udforske det våde element – der er plads til alle vandhunde i Durup IF Svømmeklub!

Hvad enten man er barn eller voksen, og satser på svømning som motion eller konkurrenceidræt, har Durup IF Svømmeklub et hold, der passer til dig!

Durup IF Svømmeklub begyndte kort tid efter, at der blev bygget svømmehal i 1974. Klubben udviklede sig op igennem 80’erne og 90’erne, til det vi kender i dag som en bredde-klub med mange forskellige aktiviteter med et godt tilbud til enhver.
Klubben tæller ca. 600 medlemmer, hvoraf de 300 er i svømmeskolen, som gennem alle årene er blevet prioriteret højt.

I Durup IF Svømmeklub lægger vi vægt på, at det skal være sjovt og trygt at opholde sig og udfolde sig i vandet. Uanset hvor fortrolig du er med vand, er der altid plads på holdet til dig.

Som nogle af vore gode tilbud kan nævnes Babysvømning, Svømmeskolen, Konkurrenceafdelingen, Familiesvømning, Seniorsvømning og Spinning.


En svømmetime består udover undervisning også tid til fælles oprydning, så der er klar til næste hold. 





Hovedsponson Sparrekassen Balling


https://www.portalbank.dk/balling/
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. /Cookie-information
Durup IF Svømmeklub | Idrætsvej 15, Durup | 7870 Roslev | Tlf. 20 58 71 42